Evaluering i skoleåret 2016/2017

Evaluering – dansk 0.-6. årgang

​

I faget dansk 0.-6. årgang har der i evalueringsperioden været opmærksomhed på stavekorrekthed, når eleven udtrykker sig i skrift, med fokus på staveudviklingstrin, i indskolingen i særdeleshed vokallydering og lydfølgeregler. På mellemtrinnet har målet været, at eleverne kan stave almindelige ord sikkert.

​

0.-2. årgang

Vi har haft fokus på udviklingen fra lydret stavning til stavning med lydfølgeregler. Udviklingen er gået fra fokus på en vokal på 0. årgang, over tre vokaler på 1. årgang til samtlige vokaler på 2. årgang. Progressionen er også gået fra fokus på nogle lyde til alle lyde for den enkelte vokal.

Evalueringerne har vist en generelt større opmærksomhed hos eleverne på vokalernes forskellige lyde og en begyndende progression i kendskabet til lydfølgeregler. Disse lydfølgeregler anvendes og skaber en større sikkerhed i vokallyderingen.

En yderligere observation har været, at eleverne i deres selvstændige læsning opnår en større sikkerhed gennem opmærksomhed på vokalerne lyde.

Den overvejende del af eleverne opfylder målene for de enkelte årgange. Det fremadrettede arbejde differentieres fortsat, således enkelte elever skal have ekstra fokus på årgangens mål ligesom enkelte andre skal have fokus på næste staveudviklingsniveau.

Evalueringsarbejdet har skabt en tydelig opmærksomhed på de enkelte trin i staveudviklingen, så der nu indgår en tydelig progression i det fremadrettede arbejde.

​

3.-4. årgang

På tværs af årgangene haft vi haft fokus på staveudviklingsområderne i ST-prøverne. Eleverne er før-testet i syv stavekategorier, og ud fra disse er eleverne blevet tilbudt elevdifferentierede årgangskurser, som sigter mod at løfte den enkeltes niveau i hver kategori. At arbejde med ét stavefokus af gangen på differentierede niveauer bidrager til en optimering af den enkeltes læring.

Efter-testen viser, at fejlmængden er faldet med mellem 38% - 48%. Man forventer en naturlig progression i staveudviklingen. Vi kan konkludere, at fejlmarginen er faldet mest hos eleverne i mellemgruppen, samt de dygtigste elever. Det har vist sig at være sværest at rykke de mest udfordrede elever på årgangene, trods de differentierede kurser.

Vi ønsker fortsat at have særligt fokus på alle elever, da vi kan se, at et stavefokus generelt er med til at optimere læring hos eleverne. De elever, som scorer under gennemsnittet, følger faglærerne nøje hen mod efterårets test i næste ST-prøve. Scorer de her stadig under C5, vil de blive tilbudt ekstraundervisning. De dygtige elever på 3. årgang skal have fokus på kommende 4.kl staveområde, hvor de skal arbejde med udsagnsords endelser og deling i stamme og endelser. På 4. årgang skal eleverne undervises i næste stavefokus på 5. kl. niveau, hvilken er tillægsords endelser.

​

5.-6. årgang

Fokus har været på at kunne gennemlæse egne og andres tekster og rette eventuelle stavefejl i substantiver, verber og adjektiver ved fx endelser, slåfejl samt forkert brug af ord i kontekst med henblik på at kunne stave almindelige ord sikkert.

I et bredere, mere funktionelt perspektiv, har der været arbejdet med opgavetyper, hvor der gives tilbagemelding på generel sikker stavning.

​

Konklusion

Evalueringen viser, at eleverne efter vejledning viser forståelse for at rette fejl i egne produktioner, f.eks. i forskellen på substantivers og verbers endelser og ved brugen af modalverber, verber i infinitiv og præsens.

​

Opfølgningsplan

For at sikre, at sikker stavning bliver en integreret og naturlig proces i elevernes skriftlige fremstilling, vil vi fremadrettet arbejde med opgavetyper, der udvikler den enkelte elevs kompetence indenfor korrektur.

​

Evaluering – dansk 7.-10. årgang

​

I faget dansk har der i evalueringsperioden været opmærksomhed på elevernes skriftsproglige udvikling.

​

Elevernes skriftsproglige udvikling

I hele forløbet foregår en videreudvikling af elevernes skriftlige formåen gennem det daglige arbejde på klassen. I slutningen af skoleåret tages udgangspunkt i skriftlige afleveringer, termins- og årsprøver indenfor de genrer, der er blevet undervist i.

Der arbejdes naturligvis med skriftlighed i andre sammenhænge i det daglige arbejde.

​

Årsprøver samt terminsprøver

Eleverne modtager en karakter for deres opgave, men det er gennem den mundtlige dialog med eleverne enkeltvis - støttet af vurderingsskema, som er udarbejdet i forbindelse med karakterfastsættelsen, at den egentlige evaluering foregår.

I den mundtlige tilbagemelding er der fokus på, hvad eleven fremadrettet kan forbedre i sit skriftlige arbejde, og der gives en begrundelse for den givne karakter.

​

Skriftlige afleveringer i løbet af året

Forud for afleveringen gennemgås på forskellig vis kriterier for den genre, der skal besvares i, samt hvilke specifikke krav, der er til samme. Afleveringerne rettes - der fremhæves både gode elementer og andet, der kunne gøres bedre. Der udfyldes et vurderingsskema med succeskriterier for den specifikke genre, der skrives i.

Der veksles mellem at give individuel og fælles respons på klassen. I begge tilfælde evalueres generelle forhold - både i forhold til sprog, genre, layout mv. ”Det gode eksempel” kan evt. fremhæves på klassen. Undervejs i skriveprocessen kan inddrages elevrespons.

Pga. ny prøveform i skriftlig fremstilling har 9.klasserne haft et forløb koblet på den nye prøveform - skriftlig fremstilling med adgang til internettet.
Her løste eleverne parvis en skriftlig opgave. Opgaverne blev efterfølgende rettet fælles på klassen, vist på Starboard og vurderet ift. vurderingskriterierne: sprog, genrekendskab, retskrivning og tegnsætning, layout, indhold samt specifikke krav til den valgte opgave. Det blev i denne proces tydeligt for eleverne, hvornår en opgave var løst godt, og hvornår en opgave havde mangler. Eleverne gav udtryk for, at de fik meget ud af responsen - særligt at se hinandens opgaver og at vurdere dem i forhold til hinanden.

For at sikre en ensartet vurdering af elevernes skriftlige afleveringer vurderes og diskuteres enkelte opgaver i lærergruppen.
Eleverne er rigtig gode til aktivt at bruge den respons, de modtager, med en god udvikling i deres skriftsprog, tegnsætning, layout og genrekendskab til følge.

​

Konklusion

​

Når evalueringen af elevernes skriftlige arbejder foregår som en vekselvirkning mellem fælles gennemgang på klassen, skriftlig tilbagemelding og mundtlig tilbagemelding, fremkommer en solid skriftsproglig tilegnelse op gennem de fire årgange. Eleverne får på denne måde forskellige værktøjer til at forbedre deres skriftlige arbejde.

​

Opfølgningsplan

​

Med den nye prøveordning med elevernes adgang til nettet, vil det naturligt blive et fokusområde fremadrettet at arbejde med få eleverne til på en konstruktiv måde at gøre brug af al den information de får adgang til i egne tekster.

Evaluering engelsk 1.-6. årgang

​

I faget engelsk 1.-6. årgang har der i evalueringsperioden været opmærksomhed på mundtlig kommunikation og samtale.

​

Vores fokus er dannet på baggrund af observeringer på området. Disse viser, at eleverne på samtlige klassetrin, udviser stor diversitet i deres sproglige udvikling, da engelsk er et fag hvor eleverne kommer med forskellige læringsforudsætninger.

​

Fagudvalget har taget udgangspunkt i UVM’s mål for området. Vi har fra 1-6.kl. forsøgt at danne en rød tråd i samtaleformer, ved at lade eleverne arbejde med icebreakers. Forventningen til disse indledende samtaleformer skulle gerne udfordre elevernes egne evner til at samtale. Valg af metode blev desuden valgt for at sikre, at vi arbejdede med emnet fælles på tværs af årgangene.

​

I selve målene på årgangene, ser vi en tydelig progression; eleven starter med at have ”viden om samtale”, til at samtalen begynder at blive stilladseret i udformningen, dette ved hjælp af at kunne stille og svare på spørgsmål.

Eleverne skal fra mellemtrinnet begynde at kunne arbejde med støttemateriale i forhold til præsentationer. Senere ser vi den spontane samtale som et fokus. Vi oplever at UVM’s mål lægger op til at arbejde med sætningsgambitter og indledere først på 6. klasses trin. Dette arbejder vi dog meget praksisorienteret med i konstruktionen af samtaleformer på alle klassetrin, også helt fra starten af begynder-engelsk i 1. klasse.

​

Konklusion

Vi oplever, at eleverne bliver udfordret på deres eget niveau. Både lærere og elever hjælper og støtter elever, som finder det svært. Vi finder det vigtigt, at udfordrede elever får stilladseret svarmuligheder, da troen på eget selv og sprogkompetencer er af uhyre vigtighed i begyndersprogindlæring. Forudsætningerne hos udfordrede elever bliver tilgodeset i stilladserings-tilgange og gennem gruppearbejde. Dygtige elever udviser stor tilfredshed ved at have tid nok til at formulere svar, som giver plads til yderligere læring og udvikling. Sluttelig ser vi, at fokus på dette målområde og undervisningsmetoder til arbejdet med icebreakers for at optimere elevernes samtalekompetencer, bidrager til optimeret læring hos eleverne.

​

Opfølgningsplan

Fremadrettet har vi fokus på, at eleverne fortsat skal have stilladseret deres kommunikationskompetencer og have tid og plads til udvikling.
Fagudvalget vil også fremadrettet have fokus på vurderingsprocesser til eleverne, så eleverne selv er bevidste om deres egne faglige progressioner.

​

Evaluering engelsk 7.-10. årgang

​

I faget engelsk 7.-10. årgang har der i evalueringsperioden været opmærksomhed på grammatikindlæringen.

Målet for grammatikundervisningen er, at eleverne bliver så gode i den praktiske grammatik, at de kan anvende denne til at producere det gode sprog.

Generelt underviser vi ikke i grammatik på én bestemt måde, det er meget individuelt, hvordan vi tilgår denne. Dog er det fælles for alle, at der på 7. og 8. klassetrin undervises i den basale grammatik, og at niveauet lægges højere på 9. og 10. klassetrin.

Dertil kommer det, at engelsk er niveaudelt fra 8. klasse, hvilket gør, at undervisningen i høj grad er differentieret således, at vi når så mange elever som muligt på det niveau, de befinder sig på.

​

Vi har evalueret ved bl.a. at se på elevernes slutresultater til skriftlig eksamen, der ligger over det forventede landsgennemsnit, samt regnet gennemsnit på vores terminsprøver. Og her ser vi, at i sprog og sprogbrug (det er decideret grammatikøvelser) ligger eleverne i oktober i 9. klasse med et gennemsnit på 8.75 og i stilen (der hvor grammatikken omsættes til brug) ligger gennemsnittet på 8.81 – hvilket er på et meget højt niveau.

​

Derudover har vi på 10. klasses niveau lavet en mere konkret undersøgelse af, hvor meget vi flytter eleverne i løbet af et halvt skole år. Idet vi har regnet terminsprøvegennemsnittene sammen for henholdsvis sprog og sprogbrug og stilen i både oktober og februar. Hvilket giver en indikation af, hvor meget eleverne har flyttet sig i deres grammatiske forståelse. Her ser vi i sprog og sprogbrug en udvikling fra 6,2 i oktober til 6,9 i februar og i stilen en udvikling fra 7,1 i oktober til 7,8 i februar.

​

Konklusion

Alt i alt indikerer vores evaluering, at grammatikundervisningen fungerer rigtig godt, og at eleverne få et godt udbytte heraf.

​

Opfølgningsplan

Det er vores hensigt til stadighed at have stor opmærksomhed på det grammatiske område. Vi vil fremover arbejde på at videreudvikle det grammatiske niveau med fokus på, at eleverne, der kommer i overbygningen i fremtiden, vil have større viden og kompetencer indenfor grammatikken, grundet deres tidlige start med det engelske sprog.

​

Evaluering matematik 1.-6. kl.

​

I faget matematik 1.-6. årgang har der i evalueringsperioden været fokus på hjælpemidler i matematikundervisningen.

​

Vi har haft fokus på matematiske kompetencer - herunder færdigheds- og vidensmålet omkring hjælpemidler. Evalueringen har taget sit udgangspunkt i fokuspunktet ”Matematisk kompetence”.

​

1.-3. kl. årgang

Progressionen i udviklingen går fra præsentation af hjælpemidlerne i indskolingen, hvor eleverne ved, hvilke hjælpemidler de kan bruge til viden om og kendskab til, hvordan de forskellige hjælpemidler bruges. De konkrete materialer vi benytter er: Centicubes, lineal, meterhjul, meterbånd, lommeregner, kugleramme, terninger, mønter og spejle.

Ipad`en bruges også som fuldt integreret hjælpemiddel i indskolingen. Eleverne benytter træningsbaserede apps, som King of Math, Numbers, Excel, Emat og Geogebra. Herudover skriver de regnehistorier i Bookcreator, laver opgaver via QR-koder og fremstiller små faglige forklaringsfilm i Imovie.

​

4.-6. årgang

Progressionen fortsætter således, at de erhvervede færdigheder fra 1.-3. kl. udbygges på mellemtrinnet. Eksempelvis præsenteres eleverne her for en vinkelmåler. De lærer at sætte ”krydset” i toppunktet og kan derefter måle gradtallet. Eleverne medbringer egen pc fra 5. klasse og udbygger derfor deres viden og kunnen i både Excel og geometriprogrammer, således at nye funktioner implementeres.

På mellemtrinnet præsenteres der ikke mange nye hjælpemidler. Dvs. der trænes i præcision i kendte hjælpemidler som: lineal, vinkelmåler og passer. Eleverne tegner cirkler, hvor de ved hjælp af passeren måler radius og øver sig i at tegne forskellige størrelser af cirkler.

​

Konklusion

Evalueringen har vist, at eleverne efter præsentation og brug af de konkrete hjælpemidler er fortrolige med brugen af dem i efterfølgende individuelle opgaver, hvor de bruger de hjælpemidler, de selv finder bedst til formålet. De har viden om forskellige hjælpemidlers anvendelse i matematiske situationer. Hjælpemidlerne understøtter elevernes faglige udvikling. Eksempelvis bruger eleverne i indskolingen linealen til at måle forskellige længder. Det kan være figurer, der er bygget af centicubes. Når brugen af lineal er tillært, løser eleverne mere komplekse opgaver som f.eks. areal og omkreds af forskellige geometriske figurer.

Brugen af IPads har fremmet anvendelsen af digitale værktøjer i matematikundervisningen, og Ipad’en bruges også som fuld integreret hjælpemiddel i indskolingen.

​

Opfølgningsplan

Fremtidigt fokus er på introduktion af yderligere både konkrete og digitale matematiske hjælpemidler, der bruges i undervisningen på mellemtrinnet.I faget matematik har der i indskolingen og på mellemtrinnet været fokus på måling og i overbygningen på mundtlighed.

​

Evaluering matematik 7.-10. årgang

​

I faget matematik på 7.-10. årgang har der i evalueringsperioden været fokus på matematik - mundtlighed, fremlæggelse og ræsonnementer.

​

Evalueringen viser følgende:

Meget tydelig og særligt simpel fokus/mål-fastsættelse overfor eleverne omkring emnet, giver en bedre effekt, end en sømløs integrering af emnet i den øvrige undervisningsemner og videns/færdighedsområder.

​

Højnelse af mundtlige kompetencer kræver overraskende lang tid, og er noget der skal arbejdes på kontinuerligt gennem hele overbygningen.

Vedholdende fokus på det mundtlige arbejde i overbygningsklasserne, forøger de enkelte elevers villighed til at byde ind og selvtillid til at sætte ord på deres matematik – uafhængigt af niveau.

​

Eleverne kan, uden større vanskeligheder, fint forholde sig til de grundlæggende kompetencer: problemløsnings-, ræsonnements- og modelleringskompetence.

Eleverne har let ved at forholde sig til nødvendigheden, og vigtigheden, af det mundtlige emne. Emnet virker for eleverne naturligt integreret i faget.

​

Konklusion

Tid afsat til eksplicit mundtlig fokus, tydeliggjort og sprogliggjort overfor eleverne, er hensigtsmæssigt.

Eksplicit brug af kompetencebegreberne overfor eleverne er hensigtsmæssig.

Det er nødvendigt at have det mundtlige fokusområde oppe at vende i undervisningen på ganske regelmæssig basis – det er ikke tilstrækkeligt kun at have et forløb eller to i løbet af et skoleår.

En styrkelse af elevernes mundtlige kompetencer styrker også deres øvrige matematikfaglige kompetencer og deres evne til at samarbejde.

Fokus omkring højnelse af de mundtlige kompetencer bør spille en integreret rolle i undervisningen, allerede fra 7. klasse.

​

Opfølgningsplan

Det tager tid at få integreret dette fokusområde i undervisningen. Det vil være hensigtsmæssigt, at det også er udvalgets fokusområde i næste periode.
​Opfølgningen drejer sig om at have skærpet fokus på vigtigheden af, at eleverne er i stand til såvel at demonstrere og fremføre deres matematiske viden mundtligt som skriftligt.

​

Evaluering naturfag 3.-6. årgang

​

Beskrivelse af evalueringsfokus

Vores evalueringsfokus er eksperimenterende undervisning i naturfag på 3.-6. årgang.

​Det være sig forsøg i laboratoriet og derhjemme, interview af fagpersoner og ekskursioner ud af huset. Der har været en tydelig og differentieret målsætning for den enkelte elev, der selv har været med til at danne hypoteser og konklusioner.

​

Beskrivelse af evalueringen

3. årgang: Opbevaring og holdbarhed af fødevarer

4. årgang: Undersøgelse af vandhul og vandkvalitet

5. årgang: Konstruktion og design af fly

6. årgang: Bygge, undersøge og beskrive bygningsformer

​

Konklusion af evalueringen

Forløbenes eksperimenterende undervisning har bidraget til en øget grad af læring af flere årsager. De aktivt deltagende elever har gennem undervisningen i naturfag opnået en viden og kompetencer, der sætter dem i stand til at vurdere deres egne fokuspunkter samt at kunne vurdere naturfaglige problemstillinger.

​

Beskrivelse af fremtidigt fokus og opfølgningsplan

Vores fremtidige fokus er, at eleverne på sigt gradvist skal blive endnu bedre til at kunne danne egne hypoteser og konklusioner. De skal kunne opstille mål og kriterier for en naturfaglig undersøgelse, samt danne nye hypoteser ud fra opsamlet data. Det opnås ved, at den eksperimenterende undervisning indgår som undervisningsmetode i alle forløb i naturfag på alle klassetrin. Fokuspunktet vil være et permanent punkt på fagudvalgsmøder i det kommende skoleår.

​

Evaluering naturfag 7.-9. årgang

​

Beskrivelse af evalueringsfokus

Evalueringsfokus for overbygningens naturfaglige faggrupper har været den nye mundtlige fællesfaglige naturfagsprøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Skoleåret 2016/2017 var første skoleår, som afsluttedes med den fællesfaglige prøve, og dermed første gang de tre fag skulle samarbejde om de 6 fællesfaglige forløb i løbet af 8. og 9. årgang samt afviklingen af prøveforberedelsesforløbet i april/maj og afgangsprøven i juni.

​

Beskrivelse af evalueringen

Kravene til fællesfaglig naturvidenskabelig mundtlig prøve præger i høj grad og stiller nye krav til undervisningens form og indhold i særdeleshed på 9. årgang, men også tydeligt på 7. og 8. årgang. Prioriteringen af praktisk og prøverelevant arbejde med de 4 kompetencer: Undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation har nødvendiggjort kompromisser i forhold til behandlingen af fagenes fagfaglige indhold og dybde.

Arbejdet med de 6 fællesfaglige forløb fungerer bedst, når eleverne går i dybden med 1 frem for alle 4 naturvidenskabelige kompetencer, og undervisningen behøver ikke hver gang inkludere grundig udarbejdelse af tværfaglig naturvidenskabelig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra alle tre fag.

​

Konklusion af evalueringen

Den fællesfaglige naturvidenskabelige afgangsprøve bibringer generelt eleverne bedre forståelse for, hvad der kendetegner de naturvidenskabelige kompetencer, men udfordrer også tilrettelæggelsen af undervisningen over et skoleår i forhold til opfyldelsen af Fælles Mål. Koordineringen mellem lærerne og planlægningen af de fællesfaglige forløb op mod afgangsprøven bør fremover målrettes tydeligere med henblik på bedre integration af alle 3 fag og udspecificeret tilegnelse af enkelte kompetencer hos eleverne.

​

Beskrivelse af fremtidigt fokus og opfølgningsplan

Fremtidigt fokus hos overbygningens naturfaglige faggruppe kommer til at fokusere på placeringen af de fællesfaglige undervisningsforløb i årsplanerne. Desuden vil faggruppen arbejde med, hvordan de fællesfaglige undervisningsforløb bedre understøtter elevernes tilegnelse af de naturvidenskabelige kompetencer hver for sig.