Tilsynsførendes beretning generalforsamling 2026
Kirstine Seligmanns Skole 2026
Årets tilsyn
Jeg besøger skolen fire dage om året, hvor jeg følger skolens undervisning. I dette skoleår har jeg overværet 27 lektioner fordelt på alle klassetrin. Jeg har overværet undervisningen i et bredt udsnit af skolens fagtilbud. Under med mine besøg iagttager jeg klasserummenes indretning og udsmykning, lige som jeg kigger på fællesarealer ude og inde. I forbindelse med disse tilsyn taler jeg med eleverne og med skolens lærere. Jeg bliver mødt med stor åbenhed og venlighed af alle. Jeg færdes overalt på den spændende og labyrintiske skole. Når jeg farer vild, og det gør jeg ofte, bliver jeg øjeblikkeligt guidet på rette vej af en ansat eller en elev. Ved hvert tilsyn taler jeg med skolens leder om relevante forhold. I år har vi for eksempel talt om udfordringerne med oprettelse af 10. klasse, om den ændrede børnekultur og om skolens arbejde med socialt ansvar. I forbindelse med tilsynet orienterer jeg mig på skolens meget flotte og oplysende hjemmeside. I nogle tilfælde er børnene ikke informeret om, at jeg kommer, i andre tilfælde er de forberedte på besøget, som jeg oplevede det i en af de små klasser, hvor alle var klar til at blive undervist. En lille dreng kiggede først flygtigt på mig, så forbløffet på sin klasselærer, hvorefter han overrasket sagde ”Jamen, han ser da rar ud.”
Lever skolens undervisningstilbud op til, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen?
Skolen følger Folkeskolens Fælles Mål. Af skolens hjemmeside fremgår det, at ”det er skolens mission, i samarbejde med forældrene, at skabe trygge og udviklende forhold for den enkelte elevs dannelse og faglige udvikling for herved at sikre elevernes uddannelsesparathed i et moderne verdenssamfund”. Skolen lever i høj grad op til disse mål, både hvad angår faglighed, dannelse og tryghed. Skolen tilbyder en meget omfattende fagrække, herunder Goethetysk, Cambridgeengelsk og Unge forskere. Undervisningsmaterialerne er i alle fag nye, relevante og af høj kvalitet. Undervisningen er i alle tilfælde velforberedt, veltilrettelagt og varieret. Skolens lærere har adgang til fine forberedelsesfaciliteter på skolen. Selvom der er temmelig stor forskel på de enkelte læreres undervisningsmåder, er undervisningen altid af høj kvalitet. I de yngste klasser er der for eksempel stor opmærksomhed på udvikling af en acceptabel håndskrift for gennem taktile færdigheder at udvikle den sproglige udvikling, som måske kommer under pres i det skærmforbrug, eleverne forventeligt får senere. Lærerne er gode til at inddrage verden omkring os i undervisningen. Således havde 7. klasserne besøg af en gymnasieklasse, der overtog undervisningen i tysk i to lektioner. Selvom den traditionelle boglighed fylder meget, har skolen i de senere år udviklet de praktisk/musiske fag til et højt niveau. Det er fra skolens side en meget bevidst satsning i erkendelse af, at intellektuel udvikling styrkes af praktisk handling. Jeg overværede således et par lektioner i billedkunst. Lærerne havde i forbindelse med et udviklingsarbejde valgt at arbejde med det samme tema, perspektivtegning, i alle klasser. Det skabte synergi, og elevarbejderne lå på et temmelig højt niveau samtidig med, at lærerne gav udtryk for, at de selv lærte noget af forløbet. I faget håndværk og design observerede jeg 35 elever arbejde med at lave fisk i mange forskellige materialer. Fiskene skulle udsmykke salen i forbindelse med den kommende skolefest. Det var ganske forbløffende at opleve 35 børn i håndværksarbejde uden, at hverken børn eller voksne hævede stemmerne over hyggeniveau. I det hele taget skældes der stort set ikke ud på Kirstine Seligmanns Skole.
Meget bevidst tilrettelægges den moderne undervisning i traditionelle, ja næsten konservative rammer. Der er morgensang, hvor børnene står på rækker, synger og lytter til beskeder. Før hver lektion står eleverne bag stolene og sætter sig først, når læreren siger, ”værsågod at sætte jer ned”. Når eleverne færdes på gangene i den gamle del af skolen, møder de snesevis af fotografier af elever og lærere, der har været på skolen gennem mere end 100 år. Når jeg spørger eleverne, hvad de mener om disse lidt altmodische tiltag, er de entydigt positive. Det skaber helt enkelt ro og tryghed i undervisningen.
Skolens fysiske udtryk er også en blanding af det moderne og det traditionelle. Den oprindelige gamle bygning har fået knopskydninger af nye, moderne bygningsdele, og for en del år siden har skolen fået tilføjet en meget stor og smuk ældre bygning, hvor de yngste elever opholder sig. Blandingen af nyt og gammelt fungerer fint. Skolen er opmærksom på, at høj æstetik styrker god indlæring. Således oplevede skolen for kort tid siden, at brandmyndighederne stillede krav om, at stort set alle billeder og skabe på gange og trapper, skulle fjernes af sikkerhedshensyn. Skolen fik derfor en lokal kunstner til at udsmykke alle områderne med spændende og inspirerende værker. Æstetikken på de fælles arealer har inspireret især klasselærerne i de yngste klasser til at give klasserummene et smukt æstetisk udtryk. De fleste af de yngste klasseværelser er flot dekoreret på væggene med elevarbejder, nyttige vink og råd samt sjove opslag. Måske lærerne i de ældste klasser også lader sig inspirere?
Skolen råder over to skolebiblioteker, et på hver matrikel, som bruges af alle klasser, og som i høj grad er med til at stimulere læselysten.
At eleverne faktisk føler sig trygge i livet på skolen, fremgår af den miljøundersøgelse, som blev foretaget sidste efterår. På langt de fleste parametre, svarer eleverne, at de er glade for skolen.
Skolens undervisningstilbud lever i høj grad op til, hvad man kan forvente i folkeskolen.
Lever elevernes faglige standpunkt op til, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen?
Når jeg skal vurdere elevernes faglige standpunkt, ser jeg på de skriftlige arbejder, lytter til børnenes mundtlige fremstilling, og endelig kigger jeg på de resultater, eleverne opnår i forbindelse med afgangsprøverne. Eleverne fremtræder aktive og kompetente i undervisningssituationerne. Når der skal laves mundtlige fremlæggelser, er de generelt meget interesserede i at vise, hvad de kan. Elevernes karakterer ved afgangsprøverne er meget høje, og er blandt de højeste i landet. I forbindelse med det særlige fag ”Unge Forskere” er fem elevprojekter udvalgt til at deltage i den landsdækkende konkurrences semifinale. Det overgås næppe af andre skoler i landet. Det er ikke så overraskende, at eleverne klarer sig godt. De modtager en god undervisning i meget fine rammer. Samtidig kommer de generelt fra hjem med stor skoleopbakning og med mange ressourcer.
Efter afsluttet skolegang fortsætter så at sige alle elever til andre former for uddannelse. Langt de fleste elever vælger et år på en efterskole eller en gymnasial uddannelse. Kun et lille fåtal vælger en faglig uddannelse.
Skolen er sig sit sociale ansvar bevidst. En del elever har faglige eller andre udfordringer. Disse elever tages der varmt og professionelt hånd om. De yngste elever screenes for læse- og skrivevanskeligheder. De, der har behov for det, tilbydes støtte af forskellig art i skolens kompetencecenter. Elever med udfordringer støttes også af et korps af unge mennesker, der fungerer som støttelærere i undervisningen. Disse unge mennesker er i øvrigt forbløffende kompetente, og de har en meget fin kontakt med eleverne.
Som alle andre skoler oplever Kirstine Seligmanns skole ændringer i børnekulturen. Flere børn end tidligere er ængstelige ved fællesskaber og intimitet. Nogle børn bryder sig ikke om at bade efter idrætstimer, andre magter ikke at deltage i lejrskoler, og enkelte har svært ved overhovedet at komme i skole. Skolen søger i et tæt samarbejde med forældre at skabe rammer, så også disse børn føler sig trygge og har således afsat tid til trivselssamtaler på alle klassetrin. Skolens undervisningsmiljøundersøgelse peger da også på, at bestræbelserne lykkes.
Kirstine Seligmanns Skole har altid haft 10. klasse. Som så mange andre, har skolen måttet konstatere, at der i kommende skoleår ikke er basis for at oprette 10. klasse. Det har givet nogle rystelser, som skolen imidlertid har håndteret fint. Fremadrettet ønsker skolen ikke umiddelbart at oprette flere klasser.
Elevernes standpunkt lever i den grad op til, hvad man kunne forvente i folkeskolen.
Forbereder skolen eleverne til at leve i et samfund med demokrati og folkestyre?
Som en del af sit værdigrundlag udtrykker skolen, at den skal udvikle og styrke elevernes følelse af fællesskab og samhørighed. Skolen skriver ligeledes, at den skal forberede eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund. Skolen lever op til sine målsætninger på mange måder. I undervisningen inddrages løbende samfundsrelevante temaer: I 5.b arbejdes der med Australien som et demokratisk samfund, 10. kl. rejser på dannelsestur til Berlin, og for andet år i træk er skolens 1. klasser adopteret af en virksomhed. Adoptionen, der forventes at vare til 9. klasse med, har som formål at åbne børnenes øjne for et mangfoldigt arbejdsmarked, at lære om dansk arbejdsmarkedskultur og at få nye rollemodeller. Skolen har desuden kontakt til plejehjem og til virksomheder, som besøges og hvor der skabes relationer.
Kirstine Seligmanns Skole har to velfungerende elevråd, der sammen med personalet løser mange meningsfulde opgaver. Sidste år havde jeg lejlighed til at møde de engagerede medlemmer af de ældste elevers elevråd.
Skolen forbereder på mange forskellige måder eleverne til at leve i et demokratisk samfund.
Afslutning.
Kirstine Seligmanns Skole er en skole, der i usædvanlig høj grad formår at forene tradition og modernitet, lige som den forener disciplin og tryghed. Skolen skaber på den måde et uddannelsesrum, som lever op til tidens behov. Børn og unge er konstant udfordret af omskiftelighed, en urolig omverden og mange timer foran flimrende skærme. I sådan en verden er der behov for struktur, overskuelighed og tryghed. Det får børnene på Kirstine Seligmanns Skole. De børn, jeg møder på mit tilsyn, og de børn, jeg taler med, trives og er glade.
Arne Pedersen
Tilsynsførende
2026