Evaluering på Kirstine Seligmanns Skole

Formål med evaluering

På Kirstine Seligmanns Skole evaluerer vi af flere grunde:

  • Frie grundskoler er forpligtet på at leve op til Undervisningsministeriets krav om evaluering
  • Vi ønsker at blive klogere på egen praksis. Det ligger os på sinde, at vores elever oplever, at de udfordres fagligt, personligt og socialt
  • Desuden er vi optaget af at kunne formidle og drøfte mål, proces, resultater og opfølgning med såvel elever som forældre, således at forældrene er trygge og bevidste om, at vi som skole lever op til lovgivningen samt støtter og udvikler deres barn bedst muligt.

Lovgivningsmæssige krav

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. fordrer"... at vi ... giver undervisning ..., som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene."

På Kirstine Seligmanns Skole henholder vi os til Forenklede Fælles Mål, der både indeholder kompetence-, færdigheds- og vidensmål. På målniveau står vi således mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det betyder:

  • At vi som led i undervisningen løbende foretager evaluering af elevernes udbytte og regelmæssigt underretter elever og forældre om vores syn på elevernes udbytte af skolegangen
  • At evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål
  • At vi som skole regelmæssigt foretager en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejder en plan for opfølgning på evalueringen


Vi lever op til de lovgivningsmæssige krav på flg. måde:

Samarbejde og underretning af forældre

Der afholdes 7 åbne konsultationer på skolen årligt. Omdrejningspunkterne for samtalerne er: elevens faglige, sociale og personlige mål.
Temaer under konsultationerne kan eksempelvis dreje sig om: tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige arbejder, test i fagene, terminsprøver mv.


Øvrige emner kan være faglige vaner og uvaner, succeser, kammeratskab, trivsel, uddannelsesønsker og -planer.
I den løbende evaluering (formative evaluering) bruger vi primært samtalen som evalueringsredskab. Samtalen med elever finder blandt andet sted i undervisningslektioner, før og efter frikvarterer, med forældre i formelle og uformelle fora.

Fra skoleåret 16/17 indførtes Walk throughs af ledelsen for yderligere at skærpe opmærksomheden mod elevernes mål og læring, ligesom den målstyrede undervisning gradvist implementeres efter Undervisningsministeriets forskrifter.

Vi bruger vores evalueringsresultater til at sikre og forbedre elevernes faglige udvikling, undervisningsmiljø og til at udvikle det pædagogiske miljø.

Resultaterne drøftes løbende i formelle fora som på k-møder, i fagudvalg, Lærerråd, Pædagogisk udvalg, SU samt i skolens bestyrelse.

I forbindelse med karaktergivningen, der foregår to gange årligt for 1.-6. årgange og tre gange årligt for 7.-10. årgange, afholdes k-møder, hvor klassens lærere har fokus på hver enkelt elev og klassens samlede trivsel og faglige status.

Karaktergivning er en summativ vurdering af eleverne, men stadig med henblik på at skærpe målene for fremtidig udvikling.
Udover den faglige vurdering, vurderes eleverne desuden på arbejdsindsats og sociale kompetencer (via klasselærerens beskrivelse), ligesom eleverne fra 8.-10. årgange vurderes med henblik på uddannelsesønsker.

Skolens tilsynsførende kommer jævnligt på skolen i løbet af skoleåret, hvor han har samtaler med ansatte, elever og ledelse og overværer undervisningen efter en nærmere koordineret plan. Skolens tilsynsførendes beretning kan læses her

Evaluering af skolens samlede undervisning

Som privatskole er vi i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler forpligtet på at evaluere den samlede undervisning.

I en kompleks skolekultur kan alt ikke evalueres på en gang. Derfor er det nødvendigt at udvælge fokuspunkter for hvert skoleår, der får en særlig opmærksomhed.​

​Oversigt over skolens evalueringsarbejde

Tidspunkt for evaluering​

Deadline evaluering​

Evaluering gennemført og lagt på hjemmesiden​

Dansk 0.-6. årg.​

2015/16

2016/17​

April 2016

April 2017​

Juni 2016​

Juni 2017

Dansk 7.-10. årg.​

2015/16

2016/17​​

April 2016

April 2017​​

Juni 2016​

Juni 2017​

Matematik 0.-6. årg.​

2015/16

2016/17​​​

April 2016

April 2017​​

Juni 2016​

Juni 2017​

Matematik 7.-10. årg.​

2015/16

2016/17​​​

April 2016

April 2017​​

Juni 2016​

Juni 2017​

Engelsk 1.-6. årg.​

2016/17

2017/18

April 2017

April 2018​

Juni 2017

Juni 2018​

Engelsk 7.-10. årg.​

2016/17

2017/18​

April 2017

April 2018​​

Juni 2017

Juni 2018​​

Naturfag 3.-6. årg.​

2016/17

2017/18​​

April 2017

April 2018​​​

Juni 2017

Juni 2018​​​

Naturfag 7.-9. årg.​

Juni 2017

Juni 2018​​​

April 2017

April 2018​​​​

Juni 2017

Juni 2018​​​​

Elevens alsidige udvikling​

2018​

December 2018​

Marts 2019​

Frihed og folkestyre​

2019​

December 2019​

Juni 2020​

Teknologi​

2020/21

2021/22

2022/23

April 2022​

Juni 2022

Juni 2023

Evaluering skoleåret 2022/23

Evalueringsfokus i skoleåret 2022/23 har været "Teknologiforståelse", som blev igangsat i efteråret 2020. Forløbet har været forsinket og afbrudt, grundet COVID-19 situationen, evalueringsforløbet kommer derfor til at strække sig over skoleåret 2022/23.

Teknologiforståelse

Med udgangspunkt i skolens evaluering fra skoleåret 21/22 og folkeskolens evaluering af forsøg med teknologiforståelse, har vi gennemført undervisningsforløb i og med teknologiforståelse, hvor naturfag har været omdrejningspunktet.

Vi har gennemført co-teachingforløb med UCL som samarbejdspartner.

Der har været afholdt opstartsmøder med to vejledere fra UCL, der i de første co-teachingforløb har været med i planlægning, gennemførelse og evaluering.

Følgende forløb er gennemført i løbet af skoleåret:

Matematik på 4. årgang med velledere fra UCL.

Matematik på 8. årgang i foråret

Forløb i naturfag på 6. årgang.

Derudover er en gruppe lærere fra naturfag fortsat i teknologinetværk med andre skoler gennem UCL.

I skoleåret 22/23 har 4., 5. og 6. årgang haft teknologi som selvstændigt fag.

​Målet for ovenstående har været begyndende at danne eleverne ud fra følgende fire elevpositioner:

1. Eleven som kritisk undersøger

2. Eleven som analyserende modtager

3. Eleven som målrettet og kreativ producent

4. Eleven som ansvarlig deltager.

De fire elevpositioner forløber simultant. De enkelte elevpositioner kan i løbet af læreprocessen på skift træde mere frem end andre. I andre situationer vil eleven primært udøve én position.

På baggrund af ovenstående planlægges flg. handleplan for skoleåret 23/24.

Evaluering og handleplan 23/24

Der fortsættes med teknologi som selvstændigt fag på 4., 5. og 6. årgang.

SkoleTube

SkoleTube implementeres i undervisningen, da der her er en stor digital værktøjskasse, som kan bruges af elever og lærere til at lave kreativt og fagligt indhold. SkoleTube fungerer som et sted elever kan aflevere og gemme deres kreationer, og det er et sikkert samlingspunkt for dette.

To teknologilærere uddannes i brugen af SkoleTube. De vil herefter lave interne kurser i brugen af platformen, således der sikres en relevant anvendelse af platformens mange digitale værktøjer.

Fokusfag/evalueringsfag

Idræt samt matematik i 7.-10. klasse er udvalgt som fokusfag. 

Frihed og Folkestyre

Grundet Covid-19 er genevaluering af skolens arbejde med Frihed og Folkestyre udskudt til skoleåret 23/24.

Elevens alsidige udvikling

Grundet Covid-19 er genevaluering af skolens arbejde med Elevens alsidige udvikling udskudt til skoleåret 23/24.

Digital dannelse

Skolens SSP konsulent varetager undervisningen i Sociale medier på 4. og 6. klassetrin.

Eleverne undervises i online kommunikation og etik og moral i forhold til brug af sociale medier og med fokus på venskaber på sociale medier.

4. årgang: Eleverne undervises i online kommunikation og etik og moral i forhold til brug af sociale medier og med fokus på venskaber på sociale medier.

6. årgang: Eleverne får genopfrisket regler, etik og moral på sociale platforme.

Elevundervisningen følges op af et forældremøde, hvor der informeres om aktuelle tendenser for klassen. Der er mulighed for dialog om udfordringer på nettet, fokus på "gode sider" mv.

På 7. årgang benytter skolen sig af politiets forløb "Den sikre side".

Her arbejdes med temaerne; Billeddeling, sikre passwords, kildekritik samt mødet med fremmede på nettet.

Midtvejsevaluering teknologiforståelse KSS i skoleåret 21/22

I skoleåret 21/22 har lærerne i teknologiudvalget gennemført en række forløb i såvel naturvidenskabelige som humanistiske fag på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Teknologiforståelsesfagligheden er i forsøgene afprøvet i to modeller, nemlig som selvstændigt fag og integreret i eksisterende fag: Matematik, samfundsfag, natur og teknik samt biologi.

I skoleåret 2020/21 blev faget teknologi indført som en del af modulfagsordningen på 4. årgang. I skoleåret 2021/22 blev faget udvidet til 5. årgang. I skoleåret 2022/23 blev faget udvidet til 6. årgang.

Formålet med forsøgene har været at afprøve teknologiforståelse som faglighed på KSS med henblik på, at eleverne skal kunne forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den. Hermed menes eksempelvis selv at programmere og udvikle teknologier som fx spil. Derudover har delmålene været at:

1. Gøre fagligheden mere forståelig

2. Få erfaringer med unv. i og/eller uden for unv. for her at skabe grundlag for at afdække, hvordan vi løser opgaven fremadrettet.

Forløbene har taget udgangspunkt i delmål fra forsøgsfaget teknologiforståelse (det kan være et eller flere delmål fra et eller flere kompetenceområder).

1. evaluering ved afslutningen af forløbene har været følgende:

a. I hvilken grad udvikler eleverne teknologiforståelse i overensstemmelse med beskrivelsen af fagligheden (forstået som Fælles Mål, læseplan og vejledning) på det pågældende klassetrin?

Konklusionen er, at der i alle forløb har været en udvikling af teknologiforståelse hos eleverne, forstået som den eller de kompetenceområder, man har taget udgangspunkt i.

b. Hvilke muligheder er der for at motivere forskellige elever (herunder drenge og piger og elever med forskellige faglige udgangspunkter) for teknologiforståelse gennem indsatsen?

Det har i alle forløb været nemt at motivere såvel drenge som piger. Flere elever har bragt forforståelser med ind i forløbene, hvilket har været en motivationsfaktor. Disse forforståelser er bragt i spil mellem eleverne også.

c. Hvordan spiller teknologiforståelsesfagligheden sammen med det fag, der indgår i forsøget?

I de valgte forløb har der været tæt sammenhæng mellem mål fra faget, undervisningen er foregået i, og mål fra forsøgsfaget teknologiforståelse.

Teknologiforståelsesfagligheden har i alle forløb spillet godt sammen med fagenes faglighed. Der har fra lærernes side været en grundighed i forhold til at uddrage mål fra såvel teknologiforståelse som fra fagets mål.

Fagene, og i særdeleshed de humanistiske fag, oplever, at teknologiforståelsesfagligheden bidrager med nye aspekter til elevers almendannelse. Eleverne har her opnået vigtige erkendelser om egen brug af teknologi som led i deres digitale myndiggørelse.

Andet

Lærerne oplever, at fagligheden er vanskelig at forstå og omsætte i praksis. I den forbindelse har forsøgets prototyper – det vil sige udkast til undervisningsforløb fra Alineas teknologiportal – været vigtig for flere i forhold til at omsætte fagligheden til konkret undervisning.

Lærerne oplever, at de ikke har de fornødne kompetencer til at integrere fagligheden i den eksisterende undervisning. Her har prototyperne fra teknologiportalen været en hjælp.

Der skal planlægges et besøg på Sanderumskolen i Odense for at se, hvordan der her arbejdes med teknologi og teknologiforståelse – herunder se deres FabLab.

Overvejelse om, hvorvidt KSS i samarbejde med de andre fri- og privatskoler i Vejle kan arrangere kurser i teknologiforståelse.

Frihed og Folkestyre

​Ud over kravet om at "stå mål" med folkeskolen er Kirstine Seligmanns Skole, som fri grundskole, forpligtet i forhold til temaerne: "Frihed og folkestyre" samt "Elevens alsidige udvikling", derfor ønsker skolen at stille skarpt på disse.

Frihed og folkestyre

Udover stå mål med-kravet skal en fri skole opfylde kravet om frihed og folkestyre og demokratisk dannelse.

​En fri grundskole skal ifølge friskolelovens § 1, stk. 2, efter skolernes ”formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”

(Undervisningsministeriet)

Elevens alsidige udvikling

Elevernes alsidige udvikling skal indgå i undervisningen i alle fag og emner.

​Elevernes alsidige udvikling er en central del af i folkeskolens formålsparagraf. I samarbejde med forældrene skal folkeskolen give eleverne kundskaber og færdigheder og skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Elevernes alsidige udvikling skal således indtænkes i de enkelte fag og emner.

Elevens alsidige udvikling beror blandt andet på, at eleven oplever at have kontrol over egen situation i skolen, at være engageret i undervisningen, at kunne udfordre og bruge sine styrker og læringsmåder og at bidrage til skolen.

(Undervisningsministeriet)

Walk through

Walk through har udviklet sig til at være en integreret del af skolens pædagogiske kultur.

Målene med Walk through er at forbedre undervisningen gennem vejledning og feedback i dialog mellem lærer og leder.
Walk through gennemføres i såvel indskoling, på mellemtrinnet samt i udskolingen.
Forløbenes omdrejningspunkter har været: klasserumsledelse, VFL, elever med forskellige behov og forudsætninger, struktur mv.

Walk through indebærer, at leder og lærer drøfter undervisningen med udgangspunkt i lederens hyppige, korte observationer af 5 minutters varighed i klasserne. Ledelsen kommer dermed tæt på undervisningen.

VFL

Personalet arbejder fortsat med Vurdering for læring.

VFL handler om skabelsen af en løbende evalueringspraksis, hvor både elever og lærere har input i undervisningen.

Med vurdering for læring kan læreren give bedre feedback og differentiere undervisningen. Eleven​ kan bruge vurdering for læring til at få indsigt i sin egen læringsproces.
VFL er udviklet i Norge.
Skolen har gennemført vidensrejser til Norge for at besøge skoler og se metoderne anvendt i praksis, ligesom der er arbejdet med evidens og teorier omkring VFL.

CEPOS analyse

Cepos' sidste årlige analyse over skolernes løft af eleverne - undervisningseffekten - målt på tallene fra afgangsprøverne i 2019 - kan ses her

Kirstine Seligmanns Skole ligger flot placeret blandt landets knap 2000 grundskoler.

Læs mere her: cepos.dk

​​Vil du se mere til vores skole?

Følg med på vores Facebookprofil, hvor vi ofte poster billeder af vores spændende projekter m.m.

Faglighed, fællesskab og dannelse

Vi har den overbevisning, at kun når læring og fællesskab går hånd i hånd, trives hvert enkelt barn og ung og udvikler den dannelse, som sikrer et stærkt fodfæste i livet. Kirstine Seligmanns Skoles stærke traditioner udgør fundamentet for faglighed, fællesskab og dannelse.

Adresse

Kirstine Seligmanns Skole

Herslebsgade 3, 7100 Vejle

CVR: 44448416

EAN: 5790002726996

Kontakt os

☎ Telefon: 75 82 04 52

✉ E-mail: kss@kssvejle.dk

Find vej