Kirstine Seligmanns Skoles 140 års jubilæum d. 29.8.-2.9.
En fantastisk jubilæumsuge, hvor alle skolens elever og personale har arbejdet med mange forskellige projekter og aktiviteter.
Skolen er blevet forskønnet med kunstmalerier i flotte og stærke farver, der er arbejdet med avancerede kemiforsøg, der er produceret skoleaviser og meget andet.
På selve jubilæumsdagen var der inviteret til jubilæumsfest - og hvilken fest - liv og glade dage på skolen. Glade elever, forældre og personale. Der var masser af underholdning og aktiviteter overalt på skolen, og på parkeringspladsen kunne man nyde kolde drikke og mad fra de opstillede foodtrucks.
Fredag d. 2. september var der fælles morgensang for alle skolens elever med historiefortælling og efterfølgende serverede Initiativrådet frugt og juice i skolegården.