​Kirstine Seligmanns Skole

En privatskole i centrum af Vejle

Kirstine Seligmanns SFO's værdigrundlag

1. Værdigrundlaget i SFO/skole kendetegner vore fælles grundholdninger.

  • Vi vil opnå fællesskabsfølelse og samhørighed gennem faste traditioner i fællesskab med skolen samt i SFO´en i sin helhed.
  • Vi vil opnå et øget forældresamarbejde med faste konsultationer samt daglig dialog.
  • Vi vil danne sammenhæng og helhed i barnets hverdag
  • Vi vil efterleve skolens regler og normer i SFO´en herunder sprogbrug, opførsel, påklædningskodeks m.m.
  • Vi vil give børnene forståelse for værdien af gensidig respekt og hensyntagen.

2. Vi vægter barnets dannelse og sociale/personlige udvikling højt.

  • Vi vil støtte og udfordre det enkelte barns sociale/ personlige udvikling
  • Vi vil bidrage til at udvikle barnets selvstændighed, accept af forskellighed, samarbejde, engagement, kreativitet, ansvarlighed, kommunikation og selvværd.
  • Vi vil arbejde med børnenes indlevelsesevne/empati.
  • Vi vil, at børnene føler sig anerkendte og værdsatte.
  • Vi vil vægte børns medbestemmelse højt, således de bliver en naturlig del af den demokratiske proces.
  • Vi vil have målrettet selektering af aktiviteter for de forskellige årgange

3. Den pædagogiske praksis og det skabende miljø, synliggør en udfordrende og indholdsrig hverdag i SFO'en.

  • Vi vil fagligt udvikle vores pædagogiske praksis med mål, praksis, dokumentation og evaluering.
  • Vi vil tilbyde bevidste og alsidige pædagogiske tiltag, som udfordrer børnene motorisk, musisk og kreativt.
  • Vi vil skabe rum og tid til fordybelse
  • Vi vil fremme børnenes viden om nærmiljøet i og omkring Vejle, herunder kendskab til den omkringliggende natur og kultur.
  • Vi vil i høj grad stille krav til barnets selvforvaltning og frihed til at vælge.
  • Vi vil indkøbe legesager/produkter der understøtter vores pædagogiske tankegang og børnenes udvikling og fantasi.
  • Vi vil skabe tryghed i barnets fritid gennem indgående introduktion til vore gældende normer og regler samt via tilpasning af udfordring og støtte i barnets aktuelle udvikling/alder.
  • Vi vil være fleksible og omstillingsparate i situationer, hvor dette påkræves, herunder omlægning af ture, div. aktiviteter, mødeplaner m.m.

4. Voksenrollen er karakteriseret af nærvær, engagement og tydelighed.

  • Vi vil arbejde engageret og bevidst i henhold til vore pædagogiske fastsatte mål.
  • Vi vil være tydelige og gode rollemodeller
  • Vi vil være nærværende og opmærksomme
  • Vi vil anerkende, udfordre og støtte det enkelte barn alene og i samspillet med andre.
  • Vi vil opnå indsigt/kendskab til barnet og børnegruppen som helhed.
  • Vi vil signalere ”vi er her for børnene”.

5. Samarbejdet mellem forældre og personale kommer til udtryk ved ærlighed, åben dialog, gensidig respekt og med barnet i fokus.

  • Vi vil skabe åben og ligeværdig dialog med forældre
  • Vi vil udvise seriøs behandling i form af, at have barnet i fokus, tage afsæt i vores viden, engagement samt erfaring.
  • Vi vil involvere forældrene i børnenes hverdag i institutionen
  • Vi vil være tydelige i forhold til hvilke krav og udfordringer der stilles til børn i Kirstine Seligmanns SFO
  • Vi vil være til rådighed for samtale den første onsdag i oktober, november, december, februar, marts, april og maj mellem 17.30 og 19.00 i forbindelse med skolens forældrekonsultation.